• Du finder Villa Kastell B&B i landsbyen Tårup på Østfyn

  • Bed & Breakfast i luksuriøse omgivelser

  • Villa Kastell B&B ligger ved nationalcykelrute 8 - Østersøruten

  • Hyggeligt landsbymiljø omgiver Villa Kastell B&B

  • Opholdsstuerne er udstyret med TV, musikanlæg og WI-FI til fri afbenyttelse

  • Brug for tid til refleksion - nyd stilheden i vores inspirerende havemiljø

  • Eller bare en lille tur i haven

Værelserne
Villa Kastell B&B har 4 skønne smagfuldt nyindrettede dobbeltværelser, alle med udgang til det fri.
Værelserne er beliggende på 2 etager med hver 2 værelser, toilet og bad, gæstetoilet og opholdsstue med TV og Wi-Fi, hvor morgenmaden også serveres.
Værelserne og opholdsstuen er holdt i nordiske farver og er indrettet med møblement i klassisk dansk design.

Nyd vores wellnessrum
Efter en lang dag med oplevelser omkring de fynske seværdigheder, på golfbanen, efter flere møder eller en strabadserende cykeltur kan du nyde en afslappende massage eller afslapning under solariet i vores wellnessrum.

Vores gæster har adgang til det nyindrettede wellnessrum mod beskeden betaling.
I wellnessrummet har du mulighed for at nyde forskellige massagetyper i massagestolen eller få lidt farve under solariet.

Nyd det kølende vand i Storebælt 

  • Ca. 3 km fra Villa Kastell B&B ligger Kongshøj strand
  • Dejlig sandstrand med blåt flag og badebro.
  • Gode parkeringsmuligheder ved stranden
  • Kiosk ved Kongshøj Strand Camping

Rygning og husdyr
Villa Kastell B&Bs værelser, opholdsstuer og gårdhave er røgfrit område. Rygere henvises til ”grublestedet” i parken.
Husdyr må ikke medbringes.

Gæsternes sikkerhed er vigtigt for os 

  • Der er etableret brandalarmer og flugtvej fra alle rum
  • Af hensyn til din sikkerhed må der IKKE anvendes levende lys i værelser og opholdsrum
  • Der er mulighed for opbevaring af værdigenstande i vores boks.
  • Sikrede ydre adgangsveje

Sprog: Dansk og engelsk

Værter
Villa Kastell B&B ejes og drives af værtsparret Hanne Dahl og Henning Kastell

Historien
Villa Kastell B&B er en del af vores hjem, som vi har erhvervet i 2018 fra Erik og Dorte Søemod, der er bygherre på tilblivelsen af villaen.
Villaen er tegnet af arkitektfirmaet Flening og Søby med inspiration fra den tidlige ejers bror, der er arkitekt i Spanien og opført af lokale håndværkere i 1992 med et samlet areal på 567 m2 , hvoraf de 247 m2 bruges til B&B.
Villaen er opført som en energirigtig bygning, hvor gulvvarmen primært opvarmes med jordvarme og er næsten selvforsynende med solenergi.
Endvidere er der etableret et regnvandsreservoir, der anvendes til toiletskyl, vask og havevanding.
Villaen har den skønneste sydlandskinspirerede gårdhave og ligger i en parklignende have på ca. 3500 m2 hvor lange og brede bøgehække snor sig som skulpturer.

Medieomtale
Lokalavisen Nyborg: Hanne Dahl og Henning Kastell har forvandlet villa i Tårup til et luksuriøst Bed & Breakfast